Hjemmelavet Limoncello
Har du fået mod på at nørde med mere Limoncello? Så skal du prøve at lave din egen citronlikør, som du kan bruge til drinks. Hjemmelavet citronlikør er ikke så vanskeligt, og kræver kun få ingredienser.
Resultatet og smagen afhænger i høj grad af, hvilke citroner du bruger i din hjemmelavede citronlikør. Du skal bruge økologiske citroner, og skal det være en rigtig Limoncello, skal du have fat i citroner fra Amalfi- eller Sorrento-området i Italien.
Men mindre kan også gøre det. Dog er det vigtigt med smagsfulde citroner.
Ingredienser
- 10 økologiske citroner
- 1 liter vodka eller anden smagsneutral alkohol
- 600 gram sukker
- 1 liter vand
Sådan laver du hjemmelavet Limoncello citronlikør
- Start med at skrælle dine økologiske citroner med en kartoffelskræller.
- Sørg for at det kun er den gule skræl, du ender op med. Den hvide del af skrællen indeholder bitterstoffer.
- Hæld nu vodka og citronskaller op i en tætlukkende beholder.
- Stil din blanding mørkt og køligt.
- Her skal den trække i cirka en uge, mens du sørge for at ryste beholderen dagligt.
- Til slut skal du have filtreret det, så du ender op med en ren citronlikør-essens.
- Du skal nu have lavet en sirup. Bland vand og sukker, kog det og lad det reducere til du får den ønskede tykkelse på din sirup.
- Efter afkøling, blandes sirup og essens sammen til den endelige citronlikør.
- Opbevares i lufttæt flaske i op til cirka en måned.